Altinget.dk bragte 03.05.17 et debatindlæg af Ole Sejer Iversen

IT-professor: Sådan giver vi folkeskolen en digital opstrammer

Af Ole Sejer Iversen
Professor i Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet

Folkeskolen skal ikke blot uddanne børnene til en fremtidig karriere som ingeniører og programmører for at ruste Danmark i den globale konkurrence. Det vil være alt for uambitiøst. Vi skal derimod uddanne alle danske børn og unge til at agere kompetent i en verden med øget digitalisering og automatisering, hvor IT ikke kun er noget, vi bruger, men et materiale, vi bygger fremtiden med. Det starter i folkeskolen, men denne er stadig slap i de digitale koder. Fem erkendelser vil bringe os på vej mod et Danmark med store IT-ambitioner:

1. IT er ikke kun et anliggende for programmører
IT er ikke et tilvalg i vores børn og unges fremtidige arbejds- og privatliv. Det er et grundvilkår. IT transformerer alle erhverv fra uddannelse til sundhed, transport og produktion. Hvis folkeskolen skal forblive relevant som uddannelsesinstitution, skal den kunne favne og uddanne til dette grundvilkår. IT er derfor ikke blot et anliggende for programmører, men noget der vedrører os alle. Vi skal alle besidde evnen til at kunne vælge teknologien til og fra og til at deltage i dens skabelse.

2. IT skal på skoleskemaet
Øget digitalisering har mange positive indvirkninger på vores arbejds- og privatliv og er en forudsætning for fortsat velstand og velfærd. Digitaliseringen har dog også en bagside. Den skaber en større polarisering i vores samfund – en større adskillelse mellem dem, der kan skabe med IT, og dem, der ikke har fået chancen for at tillære sig nødvendige færdigheder. Derfor skal IT på skoleskemaet, så vi sikrer os, at alle børn og unge har mulighed for at tilegne sig færdigheder til at begå sig i et digitaliseret samfund.

3. Invester massivt i underviserne
Underviseren er stadig den vigtigste forudsætning for barnets læring i skolen. Tilstedeværelsen af IT i folkeskolen er også essentiel, men sikrer ikke i sig selv børnene stærkere IT-kompetencer. Det gør derimod undervisere, som forstår at iscenesætte IT som et materiale, hvormed man kan løse komplekse samfundsmæssige udfordringer. Folkeskolen anno 2017 har for få undervisere med den fornødne ekspertise til at kunne tilbyde IT-undervisning i verdensklasse. Vi skal turde investere massivt i uddannelse af undervisere, så fremtidens folkeskole kan tilbyde alle elever fra Gedser til Skagen stærke IT-kompetencer.

4. Mål på kreative IT-kompetencer
Vi skal turde give underviserne forudsætninger for at træne børnene til en fremtid, hvor kreativitet og kompleks problemløsning bliver nøglekompetencer. Ellers risikerer vi, at folkeskolen mister sin relevans.

Vi har derfor brug for nye prøveformer, der stiller skarpt på børnenes evne til at arbejde kreativt og anvende teknologien som materiale til at finde innovative løsninger på komplekse problemstillinger. Politikerne skal turde skabe forudsætningerne for en progressiv folkeskole med fokus på de problemstillinger og de kompetenceformer, der kendetegner det 21. århundrede. Kreative IT-kompetencer skal være et eksamensfag og måles for at give faget en tilstrækkelig tyngde – om det så koster lidt på testene i og kendskabet til kongerækken.

5. Byg på dét, som vi allerede er rigtig gode til
Særligt tre forhold skaber gode forudsætninger for store IT-ambitioner i Danmark.

For det første har vi tradition for en kritisk og åben dialog, som trænes systematisk i folkeskolen. Vi kan videreføre denne tradition til at lære børnene at indgå i en kritisk dialog om, hvad IT skal være i vores samfund.

For det andet har vi i Danmark en stærk deltagelseskultur. Den næres allerede i folkeskolen. Hvis vi skal skabe meningsfuld og effektfuld IT, skal borgere fra alle erhverv fra pædagoger og jurister, til mekanikere og programmører oparbejde en evne til konstruktivt at deltage i skabelsen af fremtidens IT ud fra deres respektive fagligheder. Her er deltagelseskulturen en vigtig forudsætning.

Sidst men ikke mindst har vi i Danmark tradition for at arbejde på tværs af faglige skel. Tværfagligheden er også et produkt af en velfungerende folkeskole. Vi har derigennem en rodfæstet tradition for tværfaglig samskabelse, brugerinvolvering og demokratisering af forandringsprocesser med og uden IT. Det giver os globalt set store konkurrencefordele og nærer troen på store IT-ambitioner allerede i folkeskolen.

IT-kritiske borgere
Hvis folkeskolen skal forblive relevant som en uddannelsesinstitution, skal børnene tilbydes en stærk uddannelse i IT. Det handler ikke (kun) om at få flere børn til at interessere sig for STEM-fag (Science, Technology, Engineering, Mathematics), men nærmere om, at alle børn skal kunne forstå implikationerne af IT og automatisering.

Lad os i fællesskab forfølge ambitionen om at uddanne danskerne til de mest IT-kompetente og IT-kritiske borgere i verden.