27 maj

Regerings Digitale vækstpanel anbefaler nyt fag i folkeskolen

Regeringen nedsatte et Digitalt Vækstpanel, der består af prominente folk fra erhvervslivet. Bla. NielsB Christiansen – Danfoss, Jim Hagemann Snabe – Mærsk, Peter Friss – Google og CO-Industris Mads Andersen.

For at give det danske samfund de bedst mulige rammer for at udnytte mulighederne i den nye digitale virkelighed, anbefaler panelet en ambitiøs indsats inden for fire områder:

1. Digitale kompetencer til alle: Danskerne skal have stærkere digitale kompetencer, så vi kan udnytte de nye muligheder og skabe nye gode job.

2. Attraktivt digitalt vækstmiljø: Danmark skal have et attraktivt digitalt vækstmiljø, som giver grobund for nye og værdiskabende løsninger og tiltrækker investeringer og talenter.

3. Proaktive rammer for digitalisering: Danmark skal have proaktive rammer for digitalisering, som understøtter udviklingen af nye forretningsmodeller.

4. Digital ansvarlighed og begejstring: Der skal bredt i samfundet skabes mere digital ansvarlighed og begejstring og højere ambitioner for at udnytte digitaliseringens muligheder.

De har udgivet et skrift: Danmark som digital frontløber.
Læs hele rapporten her

Under Digitale kompetencer til alle skriver de:

Digitale kompetencer er nøglen til Danmarks digitale fremtid. Virksomhederne har behov for adgang til basale, avancerede og specialiserede digitale kompetencer for at kunne udnytte de nye muligheder, som følger af den digitale omstilling af samfundet.

Om folkeskolen skriver de:

3.2 Digitale kompetencer skabes allerede i folkeskolen

Informatik som obligatorisk fag i folkeskolen

Vi skal skabe grundlaget for fremtidens digitale kompetencer allerede i folkeskolen. 12 I dag er der især fokus på at bruge digitale værktøjer til at styrke fagene i folkeskolen. Det er vigtigt at fortsætte med og videreudvikle den tankegang, men det kan ikke stå alene. Så ligesom eleverne i dag har engelsk og matematik som selvstændige fag i folkeskolen, mener Digitalt Vækstpanel, at digitalisering også skal have et selvstændigt obligatorisk fag – det kunne hedde ’informatik’. I dette fag skal eleverne lære såkaldt ”computational thinking” 13, herunder få en grundlæggende teknologiforståelse og digital dannelse, lære at programmere og eksperimentere, skabe og være kreative med digitale værktøjer.
Et nyt fag såvel som øget fokus på digitalisering på tværs af folkeskolens fag kræver et løbende fagligt fokus på digitalisering på læreruddannelsen og efteruddannelse af den nuværende lærerstab– fx gennem digitale læringsformer, som giver mulighed for hurtigt at nå bredt ud. Efteruddannelse af lærerstabens digitale kompetencer er ikke nogen lille opgave, men en teknologipagt og et tæt samarbejde med virksomheder og foreninger som fx Coding Pirates eller
Fonden for Entreprenørskab vil kunne være med til at tilføre en hurtigere opkvalificering af indsatserne på skolerne. Ligeledes kan det overvejes i højere grad at inddrage elever, som har meget stærke digitale kompetencer og interesser, så de aktivt kan bidrage til undervisningen og styrke de øvrige elevers digitale interesser og kompetencer. Denne form for inddragelse af eleverne som ressource kendes fra flere kommuners organisering af mediepatruljer.

Øget anvendelse af digitale teknologier og læringsværktøjer på tværs af fag
Digitale læringsværktøjer kan skabe mere alsidig og differentieret undervisning med større mulighed for at følge den enkelte elev individuelt. Digitalt understøttet undervisning, fx gennem digitale læremidler, læringsspil (”gamification”) og brug af nye teknologier så som 3D-printere, virtual reality eller robotteknologi, kan desuden øge elevernes motivation i undervisningen. En simpel 3D-printer vil eksempelvis ikke være særlig dyr (mindre end 10.000 kr.), men kan give anledning til ny inspiration, kreativitet og skaberevner hos eleverne.
Derudover skal digitale læringsformer udbredes mere. Et eksempel på en digital læringsform er e-læring, hvor undervisningen foregår ved hjælp af computer. For eksempel ved at eleverne forud for undervisning gennemgår materiale digitalt som forberedelse til timerne, så læreren i timerne kan fokusere på elevernes aktive læring og produktion, elevernes indbyrdes samarbejde samt vejledning og respons til eleverne – også kaldet ’flipped learning’. Der kan være perspektiver i at tænke denne læringsform sammen med den øvrige undervisning på tværs af folkeskolens fag – især på de øverste klassetrin. Mulighederne for at tænke e-læring ind i eksisterende platforme og digitale løsninger skal afsøges, så det bliver så let som muligt for lærere, skoler og kommuner at tilgå og dele inspiration og læringsforløb.

27 maj

Podcast om Kodning og it-kreativitet

På Podcasten Didaktor bragtes denne podcast:
Lær at kode med Mads Remvig og Martin Exner

I ugens podcast fra Didaktor kan du høre om kodning i undervisningen. Vi besøger 1. klasse på Hasle Skole i Aarhus, der koder sammen med skolelærer Mads Remvig. Desuden taler vi med Martin Exner, som er stifter af foreningen Coding Pirates, der laver kodearrangementer med børn over hele landet.

Lyt med via linket http://bit.ly/2q7887R eller på iTunes.

I de senere år har der flere gange været rejst diskussion om, at de danske skoleelever skal lære at programmere og kode. I december 2015 sagde Birgitte Hass, formanden for it-brancheforeningen: “De unge skal simpelthen lære om det, som foregår bag skærmen.” I flere andre europæiske lande er programmering blevet indføjet i landenes curriculum som selvstændigt fag, eller som dele af et andet fag. Det er svært at sige, om vi får et nyt it-fag i grundskolen, men alligevel bliver der allerede arbejdet med kodning på mange skoler.

I denne podcast besøger vi 1. klasse på Hasle Skole i Aarhus, hvor skolelærer Mads Remvig laver introduktionsforløb om kodning. Klassen arbejder legende med emnet og bruger de såkaldte Bee-Bots til at gøre deres første erfaringer med programmering. Det er oplagt at starte med introduktion til kodning allerede i 1. klasse, mener Mads Remvig, der udover at være lærer også er lærerbogsforfatter. Han står blandt andet bag Alineas Lær at kodeMads har skrevet et blogindlæg med idéer til at kode i undervisningen, som du finder her.

Udover Mads Remvig og 1. klasse på Hasle Skole kan du også møde Martin Exner, der er stifter af foreningen Coding Pirates. Coding Pirates skriver på deres hjemmeside at de ønsker at udvikle børns teknologiske vovemod ved at fokusere på teknologisk forestillingsevne, opfindsomhed og skaberkraft. Forløbene fra Coding Pirates, har Martin Exner redigeret og taget med ind i projektet Coding Class, hvor det handler om at få skabt erfaringer med at arbejde med kodning i skolen.

08 maj

IT-professor: Sådan giver vi folkeskolen en digital opstrammer

Altinget.dk bragte 03.05.17 et debatindlæg af Ole Sejer Iversen

IT-professor: Sådan giver vi folkeskolen en digital opstrammer

Af Ole Sejer Iversen
Professor i Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet

Folkeskolen skal ikke blot uddanne børnene til en fremtidig karriere som ingeniører og programmører for at ruste Danmark i den globale konkurrence. Det vil være alt for uambitiøst. Vi skal derimod uddanne alle danske børn og unge til at agere kompetent i en verden med øget digitalisering og automatisering, hvor IT ikke kun er noget, vi bruger, men et materiale, vi bygger fremtiden med. Det starter i folkeskolen, men denne er stadig slap i de digitale koder. Fem erkendelser vil bringe os på vej mod et Danmark med store IT-ambitioner:

1. IT er ikke kun et anliggende for programmører
IT er ikke et tilvalg i vores børn og unges fremtidige arbejds- og privatliv. Det er et grundvilkår. IT transformerer alle erhverv fra uddannelse til sundhed, transport og produktion. Hvis folkeskolen skal forblive relevant som uddannelsesinstitution, skal den kunne favne og uddanne til dette grundvilkår. IT er derfor ikke blot et anliggende for programmører, men noget der vedrører os alle. Vi skal alle besidde evnen til at kunne vælge teknologien til og fra og til at deltage i dens skabelse.

2. IT skal på skoleskemaet
Øget digitalisering har mange positive indvirkninger på vores arbejds- og privatliv og er en forudsætning for fortsat velstand og velfærd. Digitaliseringen har dog også en bagside. Den skaber en større polarisering i vores samfund – en større adskillelse mellem dem, der kan skabe med IT, og dem, der ikke har fået chancen for at tillære sig nødvendige færdigheder. Derfor skal IT på skoleskemaet, så vi sikrer os, at alle børn og unge har mulighed for at tilegne sig færdigheder til at begå sig i et digitaliseret samfund.

3. Invester massivt i underviserne
Underviseren er stadig den vigtigste forudsætning for barnets læring i skolen. Tilstedeværelsen af IT i folkeskolen er også essentiel, men sikrer ikke i sig selv børnene stærkere IT-kompetencer. Det gør derimod undervisere, som forstår at iscenesætte IT som et materiale, hvormed man kan løse komplekse samfundsmæssige udfordringer. Folkeskolen anno 2017 har for få undervisere med den fornødne ekspertise til at kunne tilbyde IT-undervisning i verdensklasse. Vi skal turde investere massivt i uddannelse af undervisere, så fremtidens folkeskole kan tilbyde alle elever fra Gedser til Skagen stærke IT-kompetencer.

4. Mål på kreative IT-kompetencer
Vi skal turde give underviserne forudsætninger for at træne børnene til en fremtid, hvor kreativitet og kompleks problemløsning bliver nøglekompetencer. Ellers risikerer vi, at folkeskolen mister sin relevans.

Vi har derfor brug for nye prøveformer, der stiller skarpt på børnenes evne til at arbejde kreativt og anvende teknologien som materiale til at finde innovative løsninger på komplekse problemstillinger. Politikerne skal turde skabe forudsætningerne for en progressiv folkeskole med fokus på de problemstillinger og de kompetenceformer, der kendetegner det 21. århundrede. Kreative IT-kompetencer skal være et eksamensfag og måles for at give faget en tilstrækkelig tyngde – om det så koster lidt på testene i og kendskabet til kongerækken.

5. Byg på dét, som vi allerede er rigtig gode til
Særligt tre forhold skaber gode forudsætninger for store IT-ambitioner i Danmark.

For det første har vi tradition for en kritisk og åben dialog, som trænes systematisk i folkeskolen. Vi kan videreføre denne tradition til at lære børnene at indgå i en kritisk dialog om, hvad IT skal være i vores samfund.

For det andet har vi i Danmark en stærk deltagelseskultur. Den næres allerede i folkeskolen. Hvis vi skal skabe meningsfuld og effektfuld IT, skal borgere fra alle erhverv fra pædagoger og jurister, til mekanikere og programmører oparbejde en evne til konstruktivt at deltage i skabelsen af fremtidens IT ud fra deres respektive fagligheder. Her er deltagelseskulturen en vigtig forudsætning.

Sidst men ikke mindst har vi i Danmark tradition for at arbejde på tværs af faglige skel. Tværfagligheden er også et produkt af en velfungerende folkeskole. Vi har derigennem en rodfæstet tradition for tværfaglig samskabelse, brugerinvolvering og demokratisering af forandringsprocesser med og uden IT. Det giver os globalt set store konkurrencefordele og nærer troen på store IT-ambitioner allerede i folkeskolen.

IT-kritiske borgere
Hvis folkeskolen skal forblive relevant som en uddannelsesinstitution, skal børnene tilbydes en stærk uddannelse i IT. Det handler ikke (kun) om at få flere børn til at interessere sig for STEM-fag (Science, Technology, Engineering, Mathematics), men nærmere om, at alle børn skal kunne forstå implikationerne af IT og automatisering.

Lad os i fællesskab forfølge ambitionen om at uddanne danskerne til de mest IT-kompetente og IT-kritiske borgere i verden.

18 jan

Introduktion til Computational Thinking

Begrebet Computational Thinking bliver ofte nævnt i diskussionen om kodning, programmering eller digitalt design. Men hvad dækker dette begreb egentligt over? På BBC´s site BBC Bitsize, der også indholder meget andet spændende materiale, er der en Introduktion to Computational Thinking

Her bliver de vigtigste elementer forklaret:

  • Dekomposition
  • Abstraktion
  • Mønstergenkendelse
  • Algorimer

Læs mere her: Introduktion to Computational Thinking

29 maj

Læremiddelpris til kodning i skolen

Forlaget Alinea havde i år valgt at give deres læremiddelpris til Coding Pirates og Mads Remvig for deres indsat for at lære børn og unge om kodning og it-kreativitet.
Mads Remvig har oversat og redigeret forlaget 4 nye bøger: Lær at kode.

Mads Remvig Alinea

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forlaget har også lavet en lille video hvor forlagsdirektør Cliff Hansen begrunder valget:

16 maj

Hvad er Computational Thinking?

I flere år har debatten omkring: hvordan vi kan lære eleverne i folkeskolen at blive digitale producenter, haft fokus på Kodning og programmering.
Men det er efterhånden gået op for mig, at det er alt for snævert. Der skal meget mere til, for at den kommende generation kan kaldes Digitale producenter.

Her er Computational Thinking vigtigt at have fokus på. Man kan sige, at Computational Thinking drejer sig om: at se på en problemstilling på en måde, så en computer kan løse den.

Google har lavet en fantastisk introduktion for undervisere i Computational Thinking, og her fremgår det:

at Computational Thinking (CT) er afgørende for udviklingen af computerapplikationer, men det kan også bruges til at understøtte problemløsning på tværs af alle discipliner , herunder humaniora , matematik og videnskab. Elever der lærer CT på tværs af fagene kan begynde at se en sammenhæng mellem forskellige boglige fag , samt mellem liv i og uden for klasseværelset .

De grundlæggende elementer i CT er følgende:

  • Nedbrydning: Nedbrydning af data, processer eller problemer i mindre, håndterbare dele
  • Mønstergenkendelse: Overholdelse af mønstre, tendenser og regelmæssigheder i data
  • Abstraction: Identificering af de generelle principper der genererer disse mønstre
  • Algoritme Design: Udvikling af trin for trin instruktioner til at løse dette og lignende problemer

Her kan du finde Google kursus for undervisere: Computational Thinking

Senere er der mere at materiale her: Exploring Computational Thinking

16 maj

TEDxCopenhagen om Kodning og Coding Pirates

Lis Zacho, der lærer på Skolen ved Søerne på Fredriksberg, og afdelingsleder i Coding Pirates Frederiksberg, har tidligere på året holdt oplæg på TEDxCopenhagen. Videoen er nu blevet offentliggjort. Se og hør hvorfor det er så vigtigt at bruge teknologi i folkeskolen, og hvordan Coding Pirates er tænkt ind.

16 mar

Lær at kode – bøger

Forlaget Alinea har netop udgivet de først Lær at kode bøger.

FullSizeRender

På Læringsfestivallen 2016 i Bella Centret blev Lær at Kode bøgerne præsenteret. Her er Mads Remvig sammen med hans to redaktører Katrine Rørvig og Lise Nerlov.

Bøgerne er oversat og bearbejdet til danske forhold. Desuden er der lavet lærervejledning og introfilm til den række af  forskellige digitale sites og programmer der benytte i opgaverne.
Dette arbejde har Mads Remvig stået for.

Hver bog indeholder 3 forløb, med 4 opgaver.
Materialet er lige til at gå i gang med, og kræver ingen forudgående kendskab til programmering.
Lærervejledningen og introvideoerne vil i langt de fleste tilfælde være nok til at komme i gang.
Nogle forløb er direkte rettet mod sprogfagene, men andre mere er rettet mod naturfagene – specielt matematik.

Følgende er Alineas beskrivelse af bøger:

4.-10. klasse.
Med Lær at kode kan du arbejde innovativt og kreativt med kodning. Du kan lave programmer, animationer, websider og spil – også selv om du aldrig har prøvet at kode før. Bøgerne har illustrerede trin-for-trin-opgaver til en række forskellige gratis-programmer, fx Scratch, Powerpoint, Logo, Thimble og Python.

• Kom let igang med kodning
• Visuelle trin-for-trin opgaver
• Progression igennem opgaverne
Link til Alineas salg af bøgerne
Til hver af afsnittene i bøgerne er der introvideoer. Her er et eksempel på intro til Scratch:

30 okt

Arbejdsgruppe vil have selvstændigt it-fag i folkeskolen

I folkeskolen.dk skrev Andreas Brøns Riise ti. 20. okt. 2015 kl. 15:24:

 På trods af 20 års investeringer og lovgivning om at få it integreret i folkeskolens fag kan danske elever stadig ikke løfte sig over OECD-gennemsnittet, når det kommer til it-læringskompetencer. Derfor foreslår en gruppe med deltagelse af formanden for it-vejlederforeningen nu at indføre faget ‘digital produktion’ efter engelsk inspiration.

“I England og andre lande er der udviklet en læseplan for programmering. Vi har ladet os inspirere af den engelske model, men der er behov for et langt bredere sigte, hvor arbejde med eksempelvis programmering, spildesign, 3D print og konstruktion af apps udgør et grundlag for både at forstå elementer af vores digitaliserede hverdag, men ikke mindst for at kunne indgå som borger og deltage med målrettet og kreativ digital anvendelsesorienteret produktion”.

Sådan lyder det i den erklæring, som en arbejdsgruppe har sendt til medlemmerne af Folketingets børne- og undervisningsudvalg, efter den seneste analyse af danske elevers it-færdigheder i forbindelse med Pisa 2012 viste, at Danmark på trods af store investeringer og meget let adgang til både udstyr og internet stadig ligger på OECD-gennemsnit i den disciplin.

Læs videre her

01 apr

CodeDog – bogen om programmering

Kickstarter er Kristian Langborg-Hansen, fra Appacademy, i gang med at samle midler til et meget spændende projekt. Han vil skrive en bog på dansk, om hvordan man kan lære børn at programmerer. Dette er et projekt, som jeg meget vil opfordre dig til også at støtte!!

Om CodeDog står der på Kickstarter: Bogen anvender programmeringsværktøjet Scratch. Det er gratis at benytte, på dansk og helt fri for reklamer. Det er et visuelt programmeringsværktøj, så børnene kan programmere uden at huske på kryptiske udtryk, og perfekt placering af semikolonner, og andre specialtegn.

Bogen fører læseren igennem udviklingen af tre spil i stigende sværhedsgrad. Den gennemgående figur er CodeDog, og figuren og øvrig grafik og lyd leveres med bogen, så det kan bruges uden videre.

Vi mener ikke, at programmering er en færdighed kun for drenge eller for piger, og de spil, bogen gennemgår, er af typer som både piger og drenge nemt kan gå i gang med.

Bogen får et meget visuelt layout, så der er ikke store mængder tekst på de 150 sider. Af og til bruger vi et par sider på at forklare noget for de teknisk-interesserede børn og voksne – men det er ikke nødvendigt at læse det for at komme videre.

Gå ind på Kickstart og se mere, og giv dit bidrag til dette spændende projekt.
Det har jeg allerede gjort!

%d bloggers like this: