08 maj

Intro-forløb til Micro:bits

Torben Baunsø fra Horsens kommune har lavet et super Intro-forløb til Micro.bit.
Her er link til hele materialet: kortlink.dk/q33f

Formålet med dette materiale:

  • Med micro:bit har vi for første gang fået det, man kan kalde en decideret skole mikroprocessor, der både ift. konstruktion og programmering er designet, så elever fra mellemtrinnet kan håndtere den.
  • Dette materiale indeholder en række forløb, der demonstrerer hvordan micro:bits kan indtænkes i faglige sammenhænge i skolernes mellemtrin og udskoling. De fleste af forløbene tager afsæt i kendte faglige temaer, så lærere bedre kan forholde sig til relevansen af at bruge micro:bits.
  • Brugerne hjælpes på vej til programmeringen med videovejledninger for at sikre, at lærerne støttes bedst muligt, når micro:bitten introduceres i de første forløb.
  • Forløbene bør kunne inspirere lærere og elever til efterfølgende at benytte micro:bits i projekter, som de selv definerer.
Alle er velkomne til at benytte materialet, distribuere linket til andre inter- esserede eller bearbejde det, så det tilpasses egne formål. CC: BY

Introduktion til mikroprocessorer og micro:bit
Kort intro med begrundelse for at arbejde med micro:bit i skolerne.

Link til materialet

Programmering – Kort introduktion
Programmering, afprøvning af program på skærmen, overførsel af program til micro:bit.

Link til materialet

Grundforløb

En række let tilgængelige forløb, der kan benyttes i matematik, natur/teknologi, fysik/kemi og geografi.

Mellemtrin og udskoling.

20170319_095713.jpg
Kompasset

I dette forløb sammenlignes et klassisk kompas med det digitale kompas, og vi ser på, hvordan man gennem programmering kan tilpasse det digitale kompas til den sammenhæng, det skal benyttes i.

Link til materialet

Temperatur

I forløbet afprøves, hvordan micro:bits kan bruges til at måle temperatur og vise måledata på forskellige måder afhængigt af programmeringen.

Data kan sendes fra flere enheder til en centralenhed (en micro:bit), der kan vise og evt. analysere de modtagne data.

Link til materialet

Tilfældige tal og spil

I dette forløb ser vi på, hvordan tilfældighedsfunktionen i micro:bitten kan benyttes til simulering (efterligning) af eksempelvis mønt- og terningkast og til at lave små spil.

I forbindelse med simulering af udfald vises også, hvordan terningkast kan simuleres og optælles i regneark (her google sheets).

Link til materialet

Måle tid og fart

Micro:bitten indeholder en funktion, der returnerer den tid i millisekunder, der er forløbet, siden et program blev startet.

Funktionen giver adgang til at måle tid meget nøjagtigt, og med den rigtige programmering og betjening, kan man også måle fart.

Link til materialet

Måling og styring af lys

Micro:bitten er i stand til at måle lysstyrke via nogle af lysdioderne.

Resultatet vises som et tal i området 0 (mørkt) til 255 (lyst).

I dette forløb eksperimenteres med funktionen og muligheder for brug i praksis.

Link til materialet

Accelerometret

Micro:bitten har indbygget et accelerometer, der måler på den acceleration, som enheden bliver udsat for.

I forløbet forklares og demonstreres accelerometret bl.a. med henblik på fjernstyring.

Link til materialet

Enkel tilslutning af eksterne enheder

Eksempler på brug af enheder, der tilsluttes med ledninger med krokodillenæb

20170409_084546.jpg
Styring af lysdioder 1

Styring af op til tre lysdioder.

Herunder eksempler med programmering af både simpel og intelligent styring af trafiklys.

Link til materialet

 

Tilslutning af flere eksterne enheder

Med et breakout board udvides tilslutningsmulighederne

20170420_114350.jpg
Spil med lyd og lysdioder

Eksempler på spil, der benytter lyd og lysdioder.

Link til materialet

Skriv et svar

%d bloggers like this: