27 maj

Podcast om Kodning og it-kreativitet

På Podcasten Didaktor bragtes denne podcast:
Lær at kode med Mads Remvig og Martin Exner

I ugens podcast fra Didaktor kan du høre om kodning i undervisningen. Vi besøger 1. klasse på Hasle Skole i Aarhus, der koder sammen med skolelærer Mads Remvig. Desuden taler vi med Martin Exner, som er stifter af foreningen Coding Pirates, der laver kodearrangementer med børn over hele landet.

Lyt med via linket http://bit.ly/2q7887R eller på iTunes.

I de senere år har der flere gange været rejst diskussion om, at de danske skoleelever skal lære at programmere og kode. I december 2015 sagde Birgitte Hass, formanden for it-brancheforeningen: “De unge skal simpelthen lære om det, som foregår bag skærmen.” I flere andre europæiske lande er programmering blevet indføjet i landenes curriculum som selvstændigt fag, eller som dele af et andet fag. Det er svært at sige, om vi får et nyt it-fag i grundskolen, men alligevel bliver der allerede arbejdet med kodning på mange skoler.

I denne podcast besøger vi 1. klasse på Hasle Skole i Aarhus, hvor skolelærer Mads Remvig laver introduktionsforløb om kodning. Klassen arbejder legende med emnet og bruger de såkaldte Bee-Bots til at gøre deres første erfaringer med programmering. Det er oplagt at starte med introduktion til kodning allerede i 1. klasse, mener Mads Remvig, der udover at være lærer også er lærerbogsforfatter. Han står blandt andet bag Alineas Lær at kodeMads har skrevet et blogindlæg med idéer til at kode i undervisningen, som du finder her.

Udover Mads Remvig og 1. klasse på Hasle Skole kan du også møde Martin Exner, der er stifter af foreningen Coding Pirates. Coding Pirates skriver på deres hjemmeside at de ønsker at udvikle børns teknologiske vovemod ved at fokusere på teknologisk forestillingsevne, opfindsomhed og skaberkraft. Forløbene fra Coding Pirates, har Martin Exner redigeret og taget med ind i projektet Coding Class, hvor det handler om at få skabt erfaringer med at arbejde med kodning i skolen.

08 maj

IT-professor: Sådan giver vi folkeskolen en digital opstrammer

Altinget.dk bragte 03.05.17 et debatindlæg af Ole Sejer Iversen

IT-professor: Sådan giver vi folkeskolen en digital opstrammer

Af Ole Sejer Iversen
Professor i Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet

Folkeskolen skal ikke blot uddanne børnene til en fremtidig karriere som ingeniører og programmører for at ruste Danmark i den globale konkurrence. Det vil være alt for uambitiøst. Vi skal derimod uddanne alle danske børn og unge til at agere kompetent i en verden med øget digitalisering og automatisering, hvor IT ikke kun er noget, vi bruger, men et materiale, vi bygger fremtiden med. Det starter i folkeskolen, men denne er stadig slap i de digitale koder. Fem erkendelser vil bringe os på vej mod et Danmark med store IT-ambitioner:

1. IT er ikke kun et anliggende for programmører
IT er ikke et tilvalg i vores børn og unges fremtidige arbejds- og privatliv. Det er et grundvilkår. IT transformerer alle erhverv fra uddannelse til sundhed, transport og produktion. Hvis folkeskolen skal forblive relevant som uddannelsesinstitution, skal den kunne favne og uddanne til dette grundvilkår. IT er derfor ikke blot et anliggende for programmører, men noget der vedrører os alle. Vi skal alle besidde evnen til at kunne vælge teknologien til og fra og til at deltage i dens skabelse.

2. IT skal på skoleskemaet
Øget digitalisering har mange positive indvirkninger på vores arbejds- og privatliv og er en forudsætning for fortsat velstand og velfærd. Digitaliseringen har dog også en bagside. Den skaber en større polarisering i vores samfund – en større adskillelse mellem dem, der kan skabe med IT, og dem, der ikke har fået chancen for at tillære sig nødvendige færdigheder. Derfor skal IT på skoleskemaet, så vi sikrer os, at alle børn og unge har mulighed for at tilegne sig færdigheder til at begå sig i et digitaliseret samfund.

3. Invester massivt i underviserne
Underviseren er stadig den vigtigste forudsætning for barnets læring i skolen. Tilstedeværelsen af IT i folkeskolen er også essentiel, men sikrer ikke i sig selv børnene stærkere IT-kompetencer. Det gør derimod undervisere, som forstår at iscenesætte IT som et materiale, hvormed man kan løse komplekse samfundsmæssige udfordringer. Folkeskolen anno 2017 har for få undervisere med den fornødne ekspertise til at kunne tilbyde IT-undervisning i verdensklasse. Vi skal turde investere massivt i uddannelse af undervisere, så fremtidens folkeskole kan tilbyde alle elever fra Gedser til Skagen stærke IT-kompetencer.

4. Mål på kreative IT-kompetencer
Vi skal turde give underviserne forudsætninger for at træne børnene til en fremtid, hvor kreativitet og kompleks problemløsning bliver nøglekompetencer. Ellers risikerer vi, at folkeskolen mister sin relevans.

Vi har derfor brug for nye prøveformer, der stiller skarpt på børnenes evne til at arbejde kreativt og anvende teknologien som materiale til at finde innovative løsninger på komplekse problemstillinger. Politikerne skal turde skabe forudsætningerne for en progressiv folkeskole med fokus på de problemstillinger og de kompetenceformer, der kendetegner det 21. århundrede. Kreative IT-kompetencer skal være et eksamensfag og måles for at give faget en tilstrækkelig tyngde – om det så koster lidt på testene i og kendskabet til kongerækken.

5. Byg på dét, som vi allerede er rigtig gode til
Særligt tre forhold skaber gode forudsætninger for store IT-ambitioner i Danmark.

For det første har vi tradition for en kritisk og åben dialog, som trænes systematisk i folkeskolen. Vi kan videreføre denne tradition til at lære børnene at indgå i en kritisk dialog om, hvad IT skal være i vores samfund.

For det andet har vi i Danmark en stærk deltagelseskultur. Den næres allerede i folkeskolen. Hvis vi skal skabe meningsfuld og effektfuld IT, skal borgere fra alle erhverv fra pædagoger og jurister, til mekanikere og programmører oparbejde en evne til konstruktivt at deltage i skabelsen af fremtidens IT ud fra deres respektive fagligheder. Her er deltagelseskulturen en vigtig forudsætning.

Sidst men ikke mindst har vi i Danmark tradition for at arbejde på tværs af faglige skel. Tværfagligheden er også et produkt af en velfungerende folkeskole. Vi har derigennem en rodfæstet tradition for tværfaglig samskabelse, brugerinvolvering og demokratisering af forandringsprocesser med og uden IT. Det giver os globalt set store konkurrencefordele og nærer troen på store IT-ambitioner allerede i folkeskolen.

IT-kritiske borgere
Hvis folkeskolen skal forblive relevant som en uddannelsesinstitution, skal børnene tilbydes en stærk uddannelse i IT. Det handler ikke (kun) om at få flere børn til at interessere sig for STEM-fag (Science, Technology, Engineering, Mathematics), men nærmere om, at alle børn skal kunne forstå implikationerne af IT og automatisering.

Lad os i fællesskab forfølge ambitionen om at uddanne danskerne til de mest IT-kompetente og IT-kritiske borgere i verden.

22 mar

FABLAB@SCHOOLDK

Jeg faldt over denne spændende artikel:

Folkeskolen skal skabe flere iværksættere
– Tre Vejle-skoler og Spinderihallerne deltager i forskningsprojekt

Den nye folkeskolereform betyder mange ændringer og nyskabelser. En af dem er værkstedsbaseret undervisning. Her får eleverne mulighed for at lære gennem at konstruere, opfinde og bygge, som et alternativ til traditionel boglig undervisning. Et nyt forskningsprojekt skal komme med input til, hvordan teknologi, design og læring kan gå hånd-i-hånd i en helt ny værkstedsbaseret undervisningsform. Skoler i Vejle, Silkeborg og Aarhus er med.

Det er elever fra skolernes fem ældste klasser, der deltager i eksperimenterne. Blandt andet skal de arbejde med nye teknologier som 3D-printere og vinylskærere, og de skal lære at programmere. Det kan f.eks. være at bruge laserskærer og 3D-printer til at lave modeller om fremtidens bolig. Eller at bruge en vinylskærer til at producere elektriske kredsløb og lave sjove julekort der blinker, som en del af fysikundervisningen. Fælles for det hele er undervisning, hvor eleven lærer gennem at designe, konstruere og opfinde.

En gruppe lærere fra folkeskoler i Vejle, Silkeborg og Aarhus kommune er allerede i gang med at sætte sig ind i tankerne og teknikkerne bag FabLab@School og i foråret 2014 starter de tre kommuner FabLab-aktiviteter på 13 skoler. De tre skoler i Vejle, som foreløbig er udvalgt, er Novaskolen, Kirkebakkeskolen og 10. klasses centeret.

Aktiviteterne på de 13 skoler ledes og koordineres af Spinderihallerne Vejle, som også stiller værkstedsfaciliteter til rådighed i den nyrenoverede Kedelbygning, der åbner august 2014. Flere af de knap 60 virksomheder lokaliseret i Spinderihallerne inddrages også i projektet. Formålet med dette samarbejde er at inspirere eleverne til iværksætteri og entreprenørskab. På den måde bidrager Spinderihallerne med at sætte iværksætteri på skoleskemaet i folkeskolen.

Arne Sigtenbjerggaard (V), borgmester Vejle Kommune:
– Vi skal have et endnu tættere samspil mellem uddannelse og virksomheder, også i folkeskolen. Vejle Kommune har i forvejen stærkt fokus på entreprenørskab og har netop afsluttet et forløb, hvor 1000 af kommunens skoleelever har arbejdet med at udvikle ideer og produkter til fremtidens bolig. Vi har rigtig god erfaring med projekter, hvor børn bringes sammen med lokale virksomheder for at udvikle og teste nye ideer og produkter. Ved at etablere et FabLab@School skaber vi nu en platform, hvor skoler og virksomheder får endnu bedre mulighed for at samarbejde med hinanden.

Dan Skjerning (S) formand for børn- og ungeudvalget, Vejle Kommune:
– Med FabLab@School kan skolerne i Vejle spille op til skolereformens tanker om at udvikle andre læringsmiljøer end de traditionelle. Vi skal udvikle alternativer til den traditionelle bogligt orienterede undervisning, og her er der et stort potentiale i værkstedsbaseret undervisning, hvor børn lærer gennem at designe og bygge fysiske genstande i fællesskab. Med FabLab@School kommer folkeskolerne i Vejle helt i front med nogle af de mest spændende visioner i folkeskolereformen.

Forskningsprojektet ledes af forskere fra Aarhus Universitet og bygger på et amerikansk koncept, FabLab@School, udviklet på et af verdens førende universiteter, Stanford University. I FabLab@School arbejder børn med nye digitale teknologier, og FabLab@School er allerede etableret i Rusland, Thailand, Tyskland og USA. Nu kommer de også på de danske skoleskemaer.

Stanfords forskning viser, at den rette værkstedsbaserede undervisning kan øge elevernes motivation for at lære. Derfor skal der satses på denne type undervisning som supplement til traditionel boglig undervisning. Desuden øger værkstedsbaseret undervisning elevernes forståelse for teknologi og inspirerer dem til at tænke opfindsomt og nyskabende. Det er netop disse færdigheder, som OECD under overskriften ”Det 21. århundredes nye kompetencer” har defineret som dem elever skal være i besiddelse af, for at kunne begå sig på fremtidens arbejdsmarked. De tre nye kerne-kompetencer er evnen til at mestre og forstå digitale værktøjer, evnen til at deltage aktivt i forskelligartede fællesskaber og evnen til at tænke og agere innovativt på samfundsmæssige udfordringer.

Kontakt:
Katrine Holm Kanstrup,
Spinderihallerne
+45 2442 4602

FAKTA OM FABLAB@SCHOOL
Konceptet FabLab@School bygger på den grundtanke, at børn lærer bedst, når de konstruerer og bygger fysiske genstande i fællesskab. FabLab@School har fokus på digitale teknologier, som laserskærere, vinylskærere, 3D printere og programmeringsværktøjer udviklet til børn. Disse værktøjer gør det muligt at arbejde med entreprenørskab, design, formgivning og projektarbejde i mange fag, fra historie, til dansk, naturfag og matematik og ikke mindst det nye fag ”design og håndværk”. Forskning fra Stanford University dokumenterer, at FabLab@School øger elevernes motivation for at lære og øger deres interesse for ingeniørvidenskab og teknik.

FAKTA OM PROJEKTET
Forskningsprojektet gennemføres af Center for Participatory IT på Aarhus Universitet under ledelse af Professor Ole Sejer Iversen. Forskningsindsatsen inkluderer et tværfagligt samarbejde mellem forskere inden for læring, design og teknologi. FabLab@School initiativet involverer desuden VIA University College og Microsofts skolenetværk. Forskerne samarbejder med Spinderihallerne og skoleforvaltninger i Silkeborg, Aarhus og Vejle kommune. Forskningsprojektet medfinansieres af Industriens Fond med tre millioner kr. og løber frem til juni 2017. Opbygningen af samarbejdet mellem forskerne og de tre skoleforvaltninger er finansieret af EU’s Regionalfond og Vækstforum Syddanmark.

18 mar

Let’s teach kids to code

mitch resnick

Mitch Resnick, fra MIT Learlab og udvikler af det legendariske Scratch, har holdt en glimrende TED speak om: Let’steach kids to code.

I dette foredrag kommer han ind på hvorfor børn skal lære at kode. Han siger:

When kids learn to code , it enables them to learn many other things, opens up many new opportunities for learning. It’s useful to make an analogy to reading and writing, when you learn to read and write it opens up opportunities for you to learn so many other things, when you learn to read you can then read to learn, which is the same thing with coding, if you learn to code you can code to learn.

Senere kommer han også ind på hvad børnene får ud af det:

  • It helps kids learn in meaningful context
  • It teaches them that learning is a process and not a product
  • It teaches them how to take complex ideas and break them down into simpler parts
  • It teaches them how to collaborate with others
  • It also teaches them how to keep persistent and persevere in the face of frustration when things are not working well
  • it teaches determination and risk-taking
  • It helps them become fluent with technologies and enable them to open open up and express their ideas.
  • It helps them be creative
  • It helps them interact with the world around them

Her kan du høre han oplæg:

Hvis du vil se et transkription af oplægget, og oven i købet på Dansk, så kan du finde det her

05 dec

17 Sjove værktøjer til at lære børn kodning af @ChrisBetcher

På bloggen Inspired to Code fandt jeg denne artikel som jeg har klippet og tranlated lidt:

I videoen giver Chris Betcher  en AWESOME introduktion til en række værktøjer, der hjælper de elever med at komme i gang med kodning. Mr. Betcher introducerer værktøjer for at lære kompleksitet. Min fem år gamle har spillet med BeeBot og Hopscotch. Det er virkelig sjovt at se ham have det sjovt programmering. Hans undersøgelse af værktøjet starter med at undervise de studerende grundlæggende i sekventering, looping, og forgrening. Til avancerede studerende anbefaler han værktøjer til at hjælpe eleverne i gang med Python og Ruby.

Jeg er også glad for, at Mr. Betcher fremhæver etos deling i programmeringen. Siden verden af ​​teknologi er under hastig forandring, skal computerfagfolk konstant undervises og lære af hinanden. Den praksis med par-programmering er en anden fantastisk måde at videregive kodnings håndværket på i en social og samarbejdende måde.

Nyd Chris Betchers oplæg:

Sequencing, Branching, and Looping using Blocks

  • Beebot: My little 5 year old has been enjoying this app.  In the game, you need to navigate a small robot through a maze.   The player needs to issue the right sequence of movement commands(forward, backward, left, right).   While this app is simple, it’s very fun.
  • Daisy the dinosaur
  • Kodable

Advanced Block Programs

  • Scratch: MIT’s Scratch from the “Life long kindergarden” lab at MIT is amazing since it introduces fun programming features using puzzle or visual programming.   Check out our full post on this tool here.
  • Hopscotch
  • Blockly : This is a great find! As a programmer, you can use this open source library to create your own visual programming environment.   I really want to create a robot control system with this!  From a teaching stand point, it has a number of samples that your students will find fun.
  • Star Logo

Game, Apps, and Robots

Traditional Coding

  • CodeAcademy.com: Many of my friends have enjoyed using this tool to start to learn how to code HTML, CSS, JavaScript, and Python.    On each tutorial page, you read a simple concept about programming.   On the same screen, you immediately get to apply the concept with a small exercise.   Since you can immediately apply your knowledge, this tool is much more engaging.
  • Python
  • Ruby for Kids
  • Hackety.com
  • Python for iOS

We would love to hear from you!

Do you have a favorite tutorial for introducing code to new programmers?

Related Posts

 

%d bloggers like this: